Om mig

Terapi er en proces, der sættes i gang, og jeg slipper ikke før du / I er kommet godt på vej! 

Jeg møder jer med tillidsfuld og anerkendende kontakt

 

Mit navn er Vibeke Elisabeth Warming Ullum. Jeg er født i 1971 på Rigshospitalet i København. I 1994 blev jeg gift, og min mand og jeg har sammen tre børn.

Vi bor i Strib ved Middelfart, hvor jeg har min praksis, VOKUS.dk, i vores private hjem.

 

Jeg er oprindeligt uddannet lærer, men har gennem de seneste 16 år arbejdet med sårbare og udsatte børn, unge, deres forældre og familier.

I 2005 færdiggjorde jeg en PD i psykologi og supervision. Den viden og teori jeg fik med mig, gjorde, at jeg fik lyst til lære mere.

Sideløbende med mit arbejde tog jeg sidenhen en NLP Master Pracititioner ved Dansk NLP Institut samt en uddannelse som hypnoterapeut ved Hypnose Skolen i Århus.

 

Senest har jeg taget uddannelse som sexolog og parterapeut ved Gestaltinstituttet i Randers.

 

Min viden og kompetencer opdateres løbende via videre- og efteruddannelse, kurser, seminarer og supervision.

CV

Udtalelser fra klienter

 

“Uret stopper og tiden går i stå når man træder ind ad døren hos Vibeke.

Jeg er i et forløb med Vibeke, og jeg oplever for hvert besøg en kæmpe lettelse. Den store ”sten der skal rulles ad bakken” bliver for hver besøg mindre og mindre, og de oplevelser og ting, som jeg har haft brug for hjælp til at bearbejde, fylder mindre.

Rygsækken er lettet, og det hat givet mig en helt ny ro jeg ikke har prøvet før.

Vibeke er en dygtig lytter og aflæser mange lag, som jeg ikke har set selv. Hun er indbegrebet af tillid, og jeg oplever hver gang at samtalen forløber så nemt, at jeg ikke får paraderne op, og at roen og klarheden får overtaget.

Roen er der stadig og jeg vil uden tvivl ringe til Vibeke igen hvis der dukker noget op til overfladen der skal justeres.

Varme anbefalinger fra mig.”

Kvinde, 55 år, selvstændig.

 

 

“I min tid hos Vibeke har hun været en værdsat og kærlig hjælpende hånd. Sammen har vi fået italesat og bearbejdet nogle særligt følsomme emner i mit liv, som virkelig trængte til at blive set efter. Jeg er meget taknemmelig for vores samarbejde.”

Mand 29år, studerende

 

 

“Blev anbefalet Vibeke af et familiemedlem i forbindelse med en traumatisk oplevelse både for mig og mine 2 børn på 12 og 13 år. Oplever hende yderst professionel, empatisk og forstående. Hun har en oprigtig interesse i at hjælpe både mig og mine 2 børn. Hun tager udgangspunkt i det individuelle menneske og har en evne til at møde en hvor man er med omsorg og forståelse. Har følt mig tryg i hendes varme hænder.”

Kvinde 42år, SSA

 

“Vibeke danner meget trygge rammer i samtalerummet, hvor det pludselig føles trygt at dele ens dybeste seksuelle tanker. Scary, men trygt.     10 ud af 10 herfra.”

Mand 35år, Leder