Når relationer, nærhed eller livet kalder på en samtale
Få hjælp til at sætte fokus hos VOKUS. Certificeret parterapeut og sexolog, NLP Master Practicioner og hypnoterapeut med base i Fredericia. Jeg tilbyder hjælp til unge, voksne og par, der er udfordret i nogle af livets forhold: Både det sociale, arbejdet, familie- og sexliv.

Vibeke Warming Ullum
Certificeret parterapeut & sexolog

Parterapi – hjælp til at komme hinanden nær og mærke kærligheden igen
I parterapien deler jeg mine iagttagelser med parret og inviterer dem til at se og undersøge sammenhængen mellem deres mål (kærlighed) og de midler (kritik, afvisning, satire, hån, raseri, følelsesmæssig afpresning m.v.) de bruger for at nå det.
Parterapi kan hjælpe, når eksempelvis:
Typisk starter parterapien med en samtale om hvad der fylder lige nu. Som parterapeut hjælper jeg jer med at udtrykke dét der betyder noget for jer hver især, uden afbrydelser eller forsvar fra den anden.
*Hvis din partner ikke ønsker parterapi, kan du også komme alene. Dét at den ene handler anderledes i fastlåste situationer, kan bryde cirklen og give mulighed for at finde frem til noget bedre.
Sexologisk rådgivning – et trygt og fordomsfrit rum
Med sexologisk rådgivning kan du få hjælp til at udtrykke dine bekymringer tydeligt, få fokus på egne seksuelle behov og lyster og din partners behov og lyster.
Seksuelle udfordringer påvirker flere sider af vores liv
Lyst og intimitet opstår ikke af sig selv eller kan mættes som sult, det bliver bedst hvis der er balance og god kontakt. I den sexologiske rådgivning vil vi komme omkring både biologiske, psykologiske og sociale aspekter. Der er ingen emner, der er for pinlige eller svære.
Medlem af DACS (Danish Association for Clinical Sexology). Arbejder ud fra DACS etiske retningslinjer med fuld tavshedspligt.

Individuel terapi & Undervisning
Udover parterapi og sexologisk rådgivning tilbyder jeg specialiserede individuelle forløb for unge og voksne samt professionel undervisning og oplæg.
Individuel terapi
Individuel terapi er et samtaleforløb, som sammensættes alt efter dine behov. I fællesskab arbejder vi med de frustrationer, sorger eller udfordringer, der fylder for dig.
Velegnet ved bl.a.:
• Stress, angst, ensomhed, lavt selvværd & kærestesorg
• Hypnoterapi som del af terapiforløbet
• Terapi for børn og unge (12-18 år) med stor erfaring
Undervisning & Oplæg
Fagprofessionel seksualundervisning og oplæg om emner inden for seksualitet til gymnasier, efterskoler, erhvervsskoler og FGU.
Oplægget "Let's Talk about Sex":
• Dialogbaseret undervisning i trygge rammer
• Fokus på samtykke, lyst, grænser, køn og krop
• Mulighed for anonyme spørgsmål fra eleverne
Udtalelser fra klienter
Valget af terapeut bygger på tryghed og gensidig tillid.
“Uret stopper og tiden går i stå når man træder ind ad døren hos Vibeke. Jeg er i et forløb med Vibeke, og jeg oplever for hvert besøg en kæmpe lettelse. Rygsækken er lettet, og det har givet mig en helt ny ro. Vibeke er en dygtig lytter og aflæser mange lag.”
Kvinde, 55 år, selvstændig
“I min tid hos Vibeke har hun været en værdsat og kærlig hjælpende hånd. Sammen har vi fået italesat og bearbejdet nogle særligt følsomme emner i mit liv, som virkelig trængte til at blive set efter. Jeg er meget taknemmelig for vores samarbejde.”
Mand, 29 år, studerende
“Vibeke danner meget trygge rammer i samtalerummet, hvor det pludselig føles trygt at dele ens dybeste seksuelle tanker. Scary, men trygt. 10 ud af 10 herfra.”
Mand, 35 år, Leder
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på de mest almindelige spørgsmål om forløb, parterapi, sexologi og det praktiske.