Om lyst
Stort set alle par oplever på et eller andet tidspunkt at have problemer i parforholdet.
Har man problemer eller udfordringer i parforholdet påvirkes både familielivet og sexlivet. Noget af det, der kan være udfordrende i parforholdet er kommunikation, fordeling af huslige pligter, indbyrdes konkurrence om børnenes eller vennernes gunst, uenighed om opdragelse af børn - eller husdyr for den sags skyld.
Alle er det udfordringer de fleste kender til og noget man taler med venner og veninder om.
Når det handler om udfordringer omkring vores sexliv, har de fleste brug for lidt mere diskretion og det er uvant for os at gå i detaljer og uddybe situationer, handlinger og følelser, der er forbundet med vores sexliv.
Nogle af de mere private problematikker mange oplever kan være; at være træt af egen krop og have ikke lyst til at vise den frem, den evige gættekonkurrence om, hvad den anden part mon har lyst til, at føle en unægtelig trang til at korrigere den andens berøring eller tilgang, men at man holder det for sig selv, for ikke at ødelægge stemningen eller såre den anden. Med til listen hører også præstationsangst, svigtende erektion eller for kvinders vedkommende manglende lubrikation, sidste men ikke mindst at være flov over eller hæmmet af, at det man tænder på seksuelt, på ingen måde er aktuelt eller passende i det nuværende forhold.
Vores seksuelle forhold er ofte sårbart når det ikke er ligeværdigt - og spørgsmålet er om det overhovedet kan være helt ligeværdigt? Status quo og ligeværd eksisterer kun i forholdet, hvis begge parter er enige om, at det er sådan det er. Hvis den ene part foreslår at prøve noget nyt eller andet, tildeles denne part automatisk kontrol eller overlegenhed i forholdet. Den part i forholdet, som ønsker forandring, bør være opmærksom på den kontrol og forstå at forandringen (ønsket om noget nyt eller andet) bedst sker ved at han/ hun forandre sig selv.
Den bedste vej til forandring sker ved at starte med at forandre sig selv.
Med opmærksomhed på at det er dit ønske, at der skal ske forandring, undgår du at bebrejde eller være krævende overfor din partner. Fordi du hverken er hjælpeløs eller kontrollerende, vil dine beslutninger og handlinger være gennemtænkte og have dig selv som udgangspunkt.
Hvis du derimod truer din partner til forandringer ( jeg går fra dig, finder en anden sexpartner) eller giver ultimatums og advarsler, vil du kun opnå at modparten finder det lettere at ignorere dig eller tænke i alternativer for sig selv.
Du skal ikke altid lade din partneres følelser og behov kommer før dine egne - ved at forstå og lytte til din partners situation og følelser, betyder ikke at man opgiver sine egne.
Medfølelse med din partner er venlighed mod dig selv.
Du er selv ansvarlig for din seksualitet!!! Det er altså ikke andre der gør noget forkert, eller vil for meget. Din seksualitet kan - når du selv tager ansvar for den - både sige fra, spørge om lov, foreslå og tåle afvisning.
Har man problemer eller udfordringer i parforholdet påvirkes både familielivet og sexlivet. Noget af det, der kan være udfordrende i parforholdet er kommunikation, fordeling af huslige pligter, indbyrdes konkurrence om børnenes eller vennernes gunst, uenighed om opdragelse af børn - eller husdyr for den sags skyld.
Alle er det udfordringer de fleste kender til og noget man taler med venner og veninder om.
Når det handler om udfordringer omkring vores sexliv, har de fleste brug for lidt mere diskretion og det er uvant for os at gå i detaljer og uddybe situationer, handlinger og følelser, der er forbundet med vores sexliv.
Nogle af de mere private problematikker mange oplever kan være; at være træt af egen krop og have ikke lyst til at vise den frem, den evige gættekonkurrence om, hvad den anden part mon har lyst til, at føle en unægtelig trang til at korrigere den andens berøring eller tilgang, men at man holder det for sig selv, for ikke at ødelægge stemningen eller såre den anden. Med til listen hører også præstationsangst, svigtende erektion eller for kvinders vedkommende manglende lubrikation, sidste men ikke mindst at være flov over eller hæmmet af, at det man tænder på seksuelt, på ingen måde er aktuelt eller passende i det nuværende forhold.
Vores seksuelle forhold er ofte sårbart når det ikke er ligeværdigt - og spørgsmålet er om det overhovedet kan være helt ligeværdigt? Status quo og ligeværd eksisterer kun i forholdet, hvis begge parter er enige om, at det er sådan det er. Hvis den ene part foreslår at prøve noget nyt eller andet, tildeles denne part automatisk kontrol eller overlegenhed i forholdet. Den part i forholdet, som ønsker forandring, bør være opmærksom på den kontrol og forstå at forandringen (ønsket om noget nyt eller andet) bedst sker ved at han/ hun forandre sig selv.
Den bedste vej til forandring sker ved at starte med at forandre sig selv.
Med opmærksomhed på at det er dit ønske, at der skal ske forandring, undgår du at bebrejde eller være krævende overfor din partner. Fordi du hverken er hjælpeløs eller kontrollerende, vil dine beslutninger og handlinger være gennemtænkte og have dig selv som udgangspunkt.
Hvis du derimod truer din partner til forandringer ( jeg går fra dig, finder en anden sexpartner) eller giver ultimatums og advarsler, vil du kun opnå at modparten finder det lettere at ignorere dig eller tænke i alternativer for sig selv.
Du skal ikke altid lade din partneres følelser og behov kommer før dine egne - ved at forstå og lytte til din partners situation og følelser, betyder ikke at man opgiver sine egne.
Medfølelse med din partner er venlighed mod dig selv.
Du er selv ansvarlig for din seksualitet!!! Det er altså ikke andre der gør noget forkert, eller vil for meget. Din seksualitet kan - når du selv tager ansvar for den - både sige fra, spørge om lov, foreslå og tåle afvisning.